Dansk drømmedag ved Wimbledon

Tyvstart - En podcast av DR

Fra katastrofe til mirakel. Det er nok den bedste måde at beskrive forskellen på Wimbledons første og anden dag. Mens temperaturen steg endnu et hak i England, viste Clara Tauson og August Holmgren, at der også er danskere, der er brandvarme på det grønne græs. Clara Tauson måtte kæmpe sig igennem tre sæt for at besejre det britiske wildcard Heather Watson. Men det lykkedes, og dermed er den 22.-seedede dansker videre i den traditionsrige turnering for første gang i karrieren. Det var måske forventet af Danmarks bedste kvindelige tennisspiller. Men der var næppe mange, der havde regnet med noget stort fra August Holmgren. Den 27-årige kvalifikationsspiller bliver dog ved med at overraske. Uden at tabe et sæt spillede han sig også videre og forlænger miraklet. Kresten Mosbæk er med direkte fra verdens smukkeste tennisanlæg og analyserer de to danske sejre. Vært: Emil Schiønning Gæst: Tennisreporter Kresten Mosbæk

Visit the podcast's native language site