Hadforbrydelser, rygter og hemmeligheder, vi deler
Tabloid - En podcast av DR - Fredagar

Hvorfor mente TV2 Fyn, at det var relevant at fortælle, at fire tiltalte i en voldssag har "anden etnisk baggrund end dansk"? Og hvor blev had-forbrydelsen af? Tabloid taler med ledende nyhedsredaktør Jakob Herskind, TV2 Fyn, om ugens mest omtalte straffesag. Behøver Danmarks fjender overhovedet bruge kræfter på at spionere - eller kan de bare lytte til danske medier, hvis de vil vide alt om vores forsvars mulige svagheder? Sådan spørger en lytter Tabloid, og vi beder DRs forsvarskorrespondent Mads Korsager svare. "Jeg har spredt det rygte, at det var regeringstoppen, der havde bestilt kampfly over Bornholm til Folkemødet", afslørede tidl. skatteminister Karsten Lauritzen i P1s "Svingdøren". Var det så bare rygter og sladder, der fik politiske kommentatorer til at konkludere netop det? Ugens medvært Annette Juhler Kjær, der både har arbejdet som tv-journalist og lobbyist, og Karsten Lauritzen udveksler erfaringer om, hvordan rygter, formodninger og professionel påvirkning kan præge journalistikken. Vært: Marie Louise Toksvig.