22. søndag efter trinitatis. Anne Sofie Engelstad Nissen i samtale med Andreas Riis Damgaard

Prædiken på vej - En podcast av FUV

Podcast artwork

”Man skal passe på ikke at gøre evangeliet til lov”, siger Anne Sofie Engelstad Nissen, sognepræst i Godthåbskirken på Frederiksberg, i denne samtale med Andreas Riis Damgaard, Mariendal Kirke, om læsningerne til 22. søndag efter trinitatis. De taler om, hvordan tilgivelsen står i centrum i lignelsen om den gældbundne tjener, og om hvordan det her er tydeligt, at syndserkendelse er gudserkendelse. Talen falder også på filmen Den enfoldige morder, den franske forfatter Édouard Louis og på to, der efter 2. verdenskrig ikke havde samme syn på tilgivelse: Eva Mozes Kor, der overlevede holocaust, og komponisten Olivier Messiaen.Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

Visit the podcast's native language site