2. søndag i advent. Anne Thompson i samtale med Tove Bjørn Jensen
Prædiken på vej - En podcast av FUV
Kategorier:
Tove Bjørn Jensen, fængselspræst ved Enner Mark, taler med præst i Metodistkirken i Vejle, Anne Thompson, om teksterne til 2. søndag i advent, der byder på en anden fremstilling af Jesus end julens søde Jesusbarn. Hvordan forholder man sig som prædikant til domsteksterne, der er ubehagelige, fordi de handler om, at nogle lukkes ude af fællesskabet? Og kan lignelsen om de ti brudepiger siges at handle om ’prepping’?Prædiken på vej er præster, der taler med andre præster og teologer om den kommende prædikentekst - til faglig inspiration og almindelig opbyggelse, til forberedelse for den, der skal prædike på søndag, og til glæde for alle, der vil lytte til en fri og teologisk kvalificeret samtale om de tekster, der skal prædikes over. Podcastserien blev lanceret i 2020 og er siden blevet produceret i skiftende samarbejde med folkekirkens stifter. Der er over 300 afsnit i serien, og der kommer hver uge et nyt til. Prædiken på vej bliver fra palmesøndag 2025 og det kommende år til i et samarbejde mellem Fyens Stift og Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.
