#25: Gilmore Girls og SKAM

Poptillægget - En podcast av Politiken - Fredagar

00'er-fænomenet Gilmore Girls handler om den enlige mor Lorelai og hendes datter/bedste veninde Rory, som speedsnakker, drikker kaffe og smider om sig med populærkulturelle referencer i den sære lille by Stars Hollow, hvor alle kender hinanden. SKAM er en ny norsk serie om en gruppe teenagere, der går i gymnasiet - med alt hvad det indebærer af hjertekvaler, dramatiske fester, umage venskaber, romantiske forviklinger og højspændte Facebook Messenger-korrespondancer.

 

Ugens panel har tygget sig igennem samtlige sæsoner af begge kultserier og folder deres universer ud for lytterne. De fortæller om karaktererne i Stars Hollow, fangirler, får gåsehud i studiet og giver en lille parlør til SKAM's kebabnorsk. Og så fortæller de selvfølgelig, hvad for noget popkultur du ellers kan dyrke i denne uge.

 

Ugens panel: Kulturskribent Eva Eistrup, musikanmelder Pernille Jensen og radioproducer Benedikte Granvig.

 

Redaktion: Lucia Odoom, Christine Runøe og Katrine Hornstrup Yde.

Visit the podcast's native language site