Stabile Aalborg kronede værket med mere guld
Mediano Håndbold - En podcast av Mediano

*Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland* Grundspilssejr, pokaltitel og nu også danske mestre. Det er svært at hæfte andet end lutter positive ord på den sæson, Aalborg Håndbold har bedrevet. Fra start til slut har de gjort sig fortjent til lige netop det mærkat, som gang på gang er blevet dem påklistret. ‘Det rolige, stabile hold fra Nordjylland’, som igen og igen har vist klassen. Der skal lyde et stort tillykke til dem, men også et stort tillykke til GOG med sølvmedaljerne. Fynboerne var få sekunder fra at kunne fejre guldet i Gudme, og det understreger nok engang, hvor små marginalerne er, når der fløjtes op på de 40x20 meter og fingrene dyppes i nåleskovsklister. I denne udsendelse runder vi en stærk finaleserie af mellem sæsonens, synes panelet, to bedste mandskaber. Vi analyserer den 3. finale, hvor Aalborg viste klassen. Vi taler 7 mod 6, vi taler svingende målmændspræstationer, vi taler bredde, store individuelle præstationer, stærke kollektiver og meget andet. Til det havde vi besøg af Jesper Fredin, cheftræner for HØJs 1. divisionsherrer, og Oliver Jørgensen, ungdomstræner i TMS Ringsted og talenttræner i HRØ, mens vært Emil Halkier stod for at fordele taletiden. God fornøjelse - og tak for fed herreligasæson anno 2018/2019!