Biblioteket Ep. 5: Magikeren og geniet Vlado Stenzel med Leif Mikkelsen

Mediano Håndbold - En podcast av Mediano

*Udgivet første gang i november 2019* Hør eller genhør vores samtale med Leif Mikkelsen om Vlado Stenzel. Den 8. september 1972 blev håndboldverdenen ændret for altid. Det skete i Olympiahalle i München, hvor Jugoslavien nedlagde mastodonten Rumænien og spillede sig i den første OL-finale. I dette afsnit tegner vi et portræt af en af håndboldspillets største trænere, kroaten Vlado Stenzel. Hør hvordan Stenzel ændrede spillet med helt nye forsvarssystemer og en ny måde at tænke håndbold på. Med i studiet er den længst siddende landstræner for de danske herrer, Leif Mikkelsen. Han har mødt Stenzel adskillige gange og fortæller om inspirationen fra jugoslaverne – og geniet Stenzel. Udsendelsen er præsenteret af Sparekassen Kronjylland.

Visit the podcast's native language site