I årevis fortrængte Rasmus sorgen og tabet af sønnen Buster: "Der brød jeg sammen. Jeg græd og ku' ikke stoppe igen!"

Denne episode handler ikke kun om det værst tænkelige, der kan ske for dig som forælder. Den handler også om, hvordan vi som mennesker - på godt og ondt - forsøger at leve videre, når livet pludselig går i stykker.For Rasmus Julius betød det at pakke sorgen væk - helt nederst i den mentale rygsæk ved at arbejde, præstere og holde fast i hverdagen. Han gjorde alt hvad han kunne for ikke at blive mindet om det, han havde mistet.Men smerten forsvandt ikke. Den ventede. Syv år senere begyndte revnerne at vise sig. Og langsomt blev han nødt til at se det i øjnene: At sorgen, han havde pakket væk, stadig fyldte.I denne episode fortæller Rasmus, hvordan det at tegne blev hans måde at finde vej tilbage på. Hvordan stregerne på papiret blev et sprog for alt det, der ikke kunne siges højt: Tabet, savnet og ensomheden.Så spørgsmålene og det jeg forsøger at finde svaret på i denne episode er: Hvordan ser bearbejdelsen af sorgen ud, når traumet trænger i gennem efter 7 år? Og hvordan lever man videre - ikke uden den, men med den?Du kan finde Rasmus' Graphic Novel herFølg mig på LinkedIn Følg I Hjertet på Danmark på TikTokFølg mig på Instagram