Sydafrika i USA's skudlinje - med Thomas Mandrup
Højtryk - En podcast av Globalnyt - Fredagar

Hvorfor er den amerikanske regering og præsident så optaget af Sydafrika? Det er et spørgsmål, som mange har stillet sig selv og hinanden i de seneste måneder. Opmærksomheden har været af den negative slags og har især centreret sig om et påstået folkemord på de hvide farmere i Sydafrika. Der er intet, der peger på noget, der minder om et folkemord, men Sydafrika er et samfund, som er dybt præget af kriminalitet med 18.000-20.000 mord om året, og der bliver også dræbt hvide farmere.Men nogle hvide opfatter det omfattende kvotesystem, der skal give medlemmer af marginaliserede grupper bedre muligheder i samfundet, som en trussel. Det er her, man finder kimen til tankerne om ’hvidt folkemord’ – især på højrefløjen. Men også blandt de hvide indbyggere, som ikke befinder sig på den politiske højrefløj, er mange nervøse for fremtiden, og særligt dem med længere uddannelser har forholdsvist nemt ved at finde arbejde i andre dele af verden, forklarer Thomas Mandrup i denne uges episode af podcasten Højtryk.Thomas Mandrup er lektor på Forsvarsakademiet og professor på Stellenbosch Universitet i Sydafrika. Han har boet i Sydafrika i flere perioder og kommer der løbende, så han følger nøje udviklingen i landet.Men det er langt fra kun spørgsmålet om den hvide befolknings vilkår, der går amerikanerne på – det er også Sydafrikas internationale ageren: at landet insisterer på at gå sine egne veje og pleje omgang med Iran, Cuba og andre af de lande, som den vestlige verden forsøger at gøre til paria-lande, at det har sluttet sig til BRIKS-samarbejdet, som er et forsøg på at udfordre den eksisterende verdensorden, hvor USA er den førenede magt – og så at den sydafrikanske regering anklager Israel for folkemord i Gaza. Altsammen noget, som generer USA. Det kan godt være, at Donald Trump råber højere og mere skingert end sine forgængere, men der er ikke noget nyt i, at USA er ude efter Sydafrika, forklarer Thomas Mandrup.Gæst: Thomas Mandrup, lektor på Forsvarsakademiet og professor på Stellenbosch universitet i SydafrikaVært: Laurits HoldtLyddesign: Jonas Johs AndersenHøjtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]