Bundlinjen: Lars Rebien har taget magten i Novo Nordisk. Men er han enevældig?
Finans Podcast - En podcast av FINANS
Kategorier:
Lars Rebien har foretaget en udrensning af historiske dimensioner i Novo Nordisk. Først blev topchefen fyret i foråret, og nu er Lars Rebien — stik imod Novo Nordisk Fondens egne principper — formand for begge bestyrelser og betegner samtidig sig selv som en slags arbejdende formand. Hør, hvad panelet i denne uges Bundlinjen mener om den manøvre, hvor ord og begreber som arrogance, alt på ét bræt og magtfuldkommenhed fylder godt i debatten. For er et af Danmarks vigtigste og mest værdifulde selskaber endt med at blive overtaget af én mand — og har han virkelig løsningen som den eneste? Ugens panel består af: Signe Ferslev, virksomhedsredaktør på Finans. Kasper Tidemann, investor samt stifter og storaktionær i bryggeriet Alefarm. Astrid Haug, kommunikationsrådgiver og bestyrelsesmedlem. Vært: Mads Ring. Producer: Anders Thykier. Foto: Stine Bidstrup.See omnystudio.com/listener for privacy information.
