141. Apropos The Beatles: TV-2! Med Morten Rosenberg Panduro

Elsker The Beatles - En podcast av Elsker The Beatles - Lördagar

Kategorier:

TV-2 voksede op med The Beatles i ørene. Eksempelvis var Steffen Brandt 14 år da han MÅTTE høre  om "Hello Goodbye" var nummer et på hitlisten i radioen. Denne "Apropos The Beatles" stiller skarpt på den inspiration TV-2 har hentet hos The Fab Four. Og vi er i godt selskab til dette herlige stykke undersøgende arbejde. Morten Rosenberg Panduro er den ene halvdel af værtsparret i "Vi Taler Kun Om TV-2". En podcast hvor han og makkeren, Mikael Strøm Eriksen, tager livtag med Aarhus orkestrets samlede produktion. Plade for plade har de gennemlyttet sangene og derudfra lavet en herlig podcast-serie som kun kan anbefales. Musikalsk Danmarks-historie udsat for kyndige og kærlige ører. Da jeg hørte podcasten stod det også klart at Morten er stor fan af The Beatles. Der sneg sig nemlig en masse referencer ind til Beatlernes musik undervejs. Det gjorde naturligvis "Elsker The Beatles" nysgerrig - og da Morten rakte ud, var det helt klart at vi skulle lave nærværende episode. Du kommer med på en rejse gennem Mortens musikalske liv som Beatles-fan (han kan godt lide McCartney solo :-)) som med tiden får supplement af en stor kærlighed til TV-2. Vi taler om sammenfald mellem de to bands historie, og lytter selvfølgelig også på eksempler hvor John, Paul, George og Ringo smelter ind i musikken hos Steffen, Hans Erik, Georg og Sven. Og så er der ovenikøbet en quiz med i pakken! Der er mange afstikkere undevejs, men det fineste formål er at levere inspiration til at lytte mere musik - meget gerne med pladeaktuelle TV-2. Find vi "Vi taler kun om TV-2" her: https://open.spotify.com/show/3FHSdJ3RbtYP8CBNhSwHJQ Vi taler kun om TV-2 er på vej på landevejen med et spændende foredrag om TV-2: https://www.vitalerkunom.dk/  Og husk så også lige Morten Panduros gode musik: https://open.spotify.com/artist/4X5ZCwgZcEMKpnJaIP0zrQ?si=JSeM3l8HRvm8gcrfFbG9nA UGH!

Visit the podcast's native language site