S18E5 Jette Bang: De sidste beduiner i Qatar
Den yderste grænse - En podcast av Vores Tid - Nationalmuseets mediehus - Tisdagar
Kategorier:
I 1959 rejste Jette Bang til Qatar, som en del af en ekspedition ledet af professor og arkæolog og senere chef for Nationalmuseet, P. V. Glob. Det var helt uhørt, at en kvinde, i Qatar, fik tilladelse til at være med som fotograf. Men det fik hun altså! Sammen med etnografen Klaus Ferdinand fulgte og dokumenterede hun de stadig færre, men endnu eksisterende, kamel-nomader. Hendes helt utrolige billeder kom til at stå som et vidnesbyrd for en kultur som snart ville forsvinde. Hvad var det Jette Bang kunne, der gjorde, at hun kom ind bag de ellers lukkede og konservative døre? Og hvad var det for en verden hun oplevede og hvad skete der med Qatars beduiner? Medvirkende: Peter Wandel, cand. mag i Nærorientalsk Arkæologi fra det tidligere Carsten Niebuhr Institut og i dag museumsinspektør på Davids Samling og kurator på udstillingen: “Jette Bang - portræt af beduinerne i Qatar”. Tak til Det Danske Filminstitut for at give os lov til at bruge lyd fra filmen ”Beduiner”.Vært: Bjørn Harvig. Tilrettelægelse og producer Nikolai Sørensen. Redaktør Troels Donnerborg. Foto: Moesgaard Museum
