92: Blodets Meridian - Er mennesket for evigt dømt til vold og krig?
1001 Brændende Bøger - En podcast av Jacob Bruno Nielsen

Kategorier:
“Det gør hverken fra eller til hvad menneskene måtte mene om krig, sagde dommeren. Krig vil altid blive ved med at eksistere. Man kunne med lige så god ret spørge, hvad folk mener om sten.”I 1985 udkommer romanen Blodets Meridian, skrevet af den amerikanske forfatter Cormac McCarthy.Ultrakort fortalt er det en historie om vold og krig– en undersøgelse, måske, af voldens natur og af, hvorfor mennesket bliver ved med at gå i krig, uanset hvor oplyste og humanistiske vi måtte regne os selv for at være. I bogen følger vi drengen kaldet The Kid gennem storslåede ørkenlandskaber og nådesløse massakrer, idet han slutter sig til en bande indianerjægere, som igen er ledet af den gådefulde, mystiske og på mange måder sataniske Judge Holden.Forfatteren Cormac McCarthy blev for alvor kendt bredt, da hans roman No Country for Old Men blev filmatiseret af brødrene Coen og vandt fire Oscars – og senere igen med The Road. Man må imidlertid virkelig ikke snyde sig selv for at læse bøgerne, for McCarthy er også blevet set som en fornyer af det engelske sprog med sine lange, flydende sætninger og sin næsten bibelske prosa.Lyt derfor med, når vi i dagens afsnit sætter fokus på en forfatter, der hele sit forfatterskab reflekterede over menneskelig ondskab og moralens grænser – og som, midt i vores moderne tid, fandt tilbage til et ældgammelt, minimalistisk og bibelsk sprog.Og når vi sammen med Mikkel Vinther spørger hvorfor vold og krig altid bliver ved med at følge mennesket, med udgangspunkt i McChartys måske vildeste bog - nyklassikeren “Blood Meridian”.