Spilleafhængighed
ADHD & Autisme - Vejen Gennem Ungdommen - En podcast av Alvin Sareen & Manu Sareen

I dette afsnit af "ADHD & Autisme – Vejen Gennem Ungdommen" taler Alvin og Manu Sareen med 21-årige Luie, som blev udredt med ADHD som 14-årig. Luie deler sin personlige fortælling om at vokse op med ADHD, om en skolegang der aldrig helt passede – og om, hvordan gambling senere blev en måde at håndtere den konstante rastløshed og søgen efter dopamin, som kan følge med livet med en neurodivergent hjerne. Det er en ærlig samtale om hverdagsflugt, grænser der bliver rykket, og hvordan spillet langsomt fylder mere og mere – uden at man nødvendigvis opdager det som et problem. Men det er også en samtale om styrke. For Luie har fundet en vej ind i noget, der giver mening: musik. Han skriver tekster og skaber lyduniverser, hvor han bruger sin ADHD som en kreativ drivkraft – som noget, der hjælper ham med at mærke, udtrykke og forstå verden på sin helt egen måde. Et vigtigt afsnit for unge, forældre og fagpersoner – og for alle, der ønsker at forstå den usynlige sammenhæng mellem ADHD og afhængighedsadfærd. Og ikke mindst: hvordan man kan finde vej videre.